Viderestil opkald, Opkald venter og Nummer
Viderestille opkald
Du kan indstille iPhone, så den viderestiller alle opkald til et andet nummer.
Bemærk: FaceTime-opkald viderestilles ikke.
Slå Viderestil opkald til (GSM): Gå til Indstillinger > Telefon > Viderestil opkald, og slå Viderestil
opkald til. På skærmen “Viderestil til” skal du skrive det telefonnummer, opkaldene skal
viderestilles til.
Slå Viderestil opkald til (CDMA): Tast *72 på den numeriske blok efterfulgt af det nummer, du
viderestiller opkald til, og tryk på Ring.
Du slår viderestil opkald fra (CDMA) ved at indtaste *73 og trykke på Ring.
Med GSM vises symbolet for viderestil opkald ( ) på statuslinjen, når viderestil opkald er slået til.
Du skal være inden for rækkevidde af mobilnetværket, når du indstiller iPhone til at viderestille
opkald – ellers kan opkald ikke viderestilles.
Opkald venter
Opkald venter giver dig mulighed for at besvare et indgående opkald, mens du taler med en
anden. Du kan:
Ignorere det indgående opkald
Â
Sætte det aktuelle opkald i venteposition og besvare det indgående opkald
Â
Afslutte det aktuelle opkald og besvare det indgående opkald
Â
Hvis du taler med nogen, og opkald venter er slået fra, går indgående opkald direkte til
telefonsvareren. Se “Ekstra opkald” på side 59.
Slå Opkald venter til (GSM): Gå til Indstillinger > Telefon > Opkald venter.
Med CDMA er opkald venter slået til som standard, men det kan slås fra for et enkelt opkald.
Slå Opkald venter fra til et opkald (CDMA): Tast *70, og ring op til nummeret.
Nummer
Nummer viser dit navn eller nummer til den person, du ringer til, hvis modtagerens udstyr
understøtter den funktion, og du ikke har slået funktionen fra eller blokeret den hos operatøren.
Bemærk: Når du foretager et videoopkald med FaceTime, vises dit telefonnummer, selvom du har
slået det fra eller valgt ikke at vise dit nummer.
Slå Nummer til eller fra (GSM): Gå til Indstillinger > Telefon > Vis mit nummer.
Med CDMA er nummer slået til som standard, men det kan slås fra for et enkelt opkald.
64
Kapitel 5
Telefon
Slå Nummer fra til et opkald (CDMA): Tast *67, og ring op til nummeret.