iPhone - Lokalitetstjenester

background image

Lokalitetstjenester

Med lokalitetstjenester kan programmer som Påmindelser, Kort, Kamera og lokalitetsbaserede
programmer fra tredjeparter indsamle og bruge data om din lokalitet. De lokalitetsdata, der
indsamles af Apple, har ikke et format, der kan identificere dig personligt. Din omtrentlige
placering bestemmes vha. tilgængelige oplysninger fra mobilnetværket, lokale Wi-Fi-netværk (hvis
Wi-Fi er slået til) og GPS (måske ikke tilgængeligt i alle områder). Du kan spare på batteriet ved at
slå lokalitetstjenester fra, når du ikke bruger det.

Når et program bruger lokalitetstjenester, vises på menulinjen.

Alle programmer og systemtjenester, der bruger lokalitetstjenester, vises på skærmen med
indstillinger til Lokalitetstjenester, hvor du kan se, om Lokalitetstjenester er slået til eller fra for de
enkelte programmer og tjenester. Hvis du ikke vil bruge lokalitetstjenester, kan du slå funktionen
fra for nogle eller alle programmer eller tjenester. Hvis du slår lokalitetstjenester fra, bliver du bedt
om at slå dem til igen, næste gang et program eller en tjeneste prøver at bruge funktionen.

Hvis du på iPhone har tredjepartsprogrammer, der bruger lokalitetstjenester, skal du læse den
pågældende tredjeparts vilkår og politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet for at
finde ud af, hvordan programmerne bruger dine lokalitetsdata.
Slå lokalitetstjenester til og fra: Gå til Indstillinger > Lokalitetstjenester.